Smartlog v3 » Tanker og petitesser på et virtuelt surfboard
Opret egen blog | Næste blog »

Tanker og petitesser på et virtuelt surfboard

Er der et "jeg" der surfer, eller...?

en test mere

30. Nov 2011 22:59, GreyT

som måske kommer frem, måske ikke

 

RSS test only

30. Nov 2011 14:33, GreyT

dette r kun for at teste RSS feed til Facebook

Hvad er det egentligvi "SER" ???

8. Oct 2011 10:56, GreyT

Inspireret af noget fra Facebook forleden om:

At ideerne om at der findes faste faktuelle ting, objekter,  ikke længere passer med quantum fysikken, som udsiger at observatøren har en aktiv skaber rolle / indflydelse på hvad der manifesterer sig i observationsøjeblikket, i det øjeblik (bogstaveligt talt) vi vælger at se (på) noget..

De fleste vil rejse børster og sige at denne verden altså er VIRKELIG og den findes selv om de ikke selv længere findes.

Så fik jeg metaforen med at kigge på skyer sådan en Sten og Stoffer sommerdag:

Pludselig ser du at skyen ligner busten af Beethoven, eller en puddelhund. Hvis du så ringer til din ven på næste bakketop, som også kigger på skyer, på ”samme” skyer og siger: ”Kan du se det ligner Beethoven”, er det slet ikke sikkert han kan se det, men derimod siger ”Nej, du tager fejl, det er en stor flødeskumskabe med top på”.

Hvem har så ret? Ingen, for der er hverken Beethoven eller flødekage. Der er, kan vi vel blive enige om, en sky, noget vanddamp der er fortættet til dråber, der er så små de rimeligt nemt bliver oppe i luften.

Men i det sekund hvor du ”ser” Beethoven , ja så skaber du ham, så findes han, for dig. Og uafhængigt af dette kan andre se flødekager osv. Ud fra samme lille sky.

Skyen er så metaforen for det energifelt hvorfra vi vælger at se, at skabe, det vi nu ser. Energifeltet er upåvirket af dette, det er vores observation som for os selv i dette nu får en fast form, som vi så kalder reel og uforanderlig. Men det er inden i os, i hjernen som en kombination af sanseindtryk, at vi danner billedet af genstanden. Den findes IKKE andre steder.

Hoho

Kan ikke huske hvem men det er citeret i en af de bøger jeg for nylig har læst, måske ”The Holographic Universe” hvor fysikeren siger, at når han observerer, ser på noget så stivner  energien til ”virkeligheden” lige i dette korte sekund, lidt som i børnelegen hvor lederen råber ”Freeze”, men når han vender ryggen til igen, er det blot ”...one eerie soup of dancing energy”.

Sådan er det med skyerne, de aner ikke de ligner Beethoven osv, faktisk aner de ikke de er skyer, og flyver du op for at se om der også er hår i Beethovens næse så kan du ikke engang finde skyen længere, kun noget gråt som med extra forstørrelse kan erkendes som vanddråber!!! Osv osv. Det observerede erkendes, fordi du SER.

Dette er en sløjfe, et slags mentalt Møbius bånd, uden løsning , uden start uden ende og kun med een side og een kant. Det kan ikke lade sig gøre, og dog sidder du med det i hånden… og måske kan det lette lidt for accepten af at mange ting kan eksistere samtidig på samme plads, uden at der nødvendigvis er brug for parallelle universer osv for at gøre plads til disse samtidige mangfoldigheder.

Slutreplikken bliver den velkendte: Who is looking? What is it that is looking? Og pudsigt nok er det her, hvor din status som observatør IKKE frembringer noget objekt! Uventet, ikk’, eller…!!!

ps: hvilken farve har græsset om natten ;-)

Open Intelligence…

6. Oct 2011 20:56, GreyT

These are indeed unexpected times. When the rebellions spread in the middle-east, this was met with enthusiasm in the west, in the US, finally ”they” were ready for  ”our” democracy. Lots of exposure in the media everyone giving his or hers firm opinion on the importance of the events, and quite a number of neo-liberals rejoiced by the prospect of new markets to develop!  

Did anyone really check if these people wanted our western model? Hardly, because in the western democracies it is taken for granted that we have the best systems for society, and its infallible.

So what happens when a few New Yorkers also wants something different and better than the system and conditions the face today? The same media and TV stations ignores this ”shameless outcry”, and the police uses brute force when confronting these citizens. How do I / we know? Because the TV station Al Jazeera aired it. This is one of the great benefits of the internet, you can shop for your own truths, compare the different sources and decide which version you may trust.

As I understand the Occupy Wall Street movement, they are not protesting so much against the existing system, it is not a riot, although the media tries to label it that, but these people wants something better and thereby different from what they have today. They are not burning Wall Street down, they are ”the kids from the next block” and they want a better life based on …? We and they don’t quite know how this will be formulated, but the good old US-western model is indeed being dumped by them.

Yesterday brought the sad news of Steve Jobs death. If anyone, he is the model of the American dream of ”making it”. His death coincide with the Occupy Wall Street movement, and his very personal speech from 2005 contains also these words, so very relevant, and this can be seen as an integral part of the momentum for this movement:

Don’t waste your time here on earth by living someone else's life. Don’t be trapped by dogma, which is living with the results of other peoples thinking. Don’t let the noise of other peoples opinion drown out your own inner voice… follow your heart. Stay hungry, stay foolish.

The essence of Steve's words are simple: Trust your intelligent heart, connect to the Open Intelligence, the source through which we all, beyond colour, race and gender are connected.

New forms and constellations will arise in society, the times they are indeed a changing… Stay hungry. stay foolish.

Jeg stemte på Johanne

30. Sep 2011 12:24, GreyT

Ja, jeg vedstår mig dette valg. Valget hvor jeg efter at have set på den ene og den anden af de kendte muligheder, vejet dem og fundet alle for lette endte jeg ved liste Ø. Ikke fordi jeg er skabs-beton-kommunist, men fordi det var der, der trods alt var en stemme der skilte sig ud ved sin klarhed og sin ærlige vinkel.

Valget var for mig derfor enkelt: skal jeg stemme blankt i protest over de bestående, forfejlede synspunkter, eller skulle jeg gøre min protest, mit ønske om reel forandring synlig ved at stemme på outsideren. Jeg valgte at gøre mig synlig og glædes over at så mange andre, valgte på samme måde. Hun fik over 47.000 personlige stemmer

Jeg har stemt konservativt i mange år, og det er meget længe siden. Det var dengang socialdemokraterne havde et standpunkt til de tog et nyt (J.O.Krag), dengang hvor lovforslag, uofficielt, altid blev clearet med LO og bossen Thomas Nielsen.

Samme Nielsen fik i sin afskedstale  indflettet disse ord: ”…Vi har sejret af helvede til...!” det var vel ment som at LO sejrrigt havde fået alle sine (medlemmers) mærkesager igennem, og måske fik det ikke helt den modtagelse han havde regnet med, for den socialdemokratiske kærnevælger, ”arbejderen” sad da i udpræget grad i eget hus, sådan lidt á la ”villa, volvo og vovse”. Så der var ikke længere det samme smæld i fremmødet i fælledparken eller i sangen ”Når jeg ser en rød fane ….”. Jeg tror også det må have været en lidt tom oplevelse at sidde med for ”De røde pampere” som betegnelsen lød. At have opnået alt væsentligt, og så have glemt at forny målsætningen undervejs.

Det må have været stærkt medvirkende til at nye fraktioner er opstået i den politiske arena, og resultaterne har vi i dag med et hav af partier af enten blå eller rød vinkling, alle med hvert sit helt eget spektakulære partiprogram, og alle med samme målsætning: at komme til fadet at få magten til at bestemme overe alle ”de nyttige idioter” (Citat fra Lenin). Det var også dengang DKP’s røde formand Knud Jespersen kunne høres med sin specielle udtale af ”Danmarks kommunistiske parti”.

Tankevækkende i dag at min stemme på sin vis er gledet fra en solid borgerlig fundering til enhedslisten. Men som sagt så er det for mig mest af alt et udtryk for at alle de gamle partier og retninger + deres moderne kloner intet nyt eller brugbart kan tilføre os, der firkantet og kasseagtigt anonymiseret kaldes ”samfundet”. Vi er IKKE samfundet, vi er en masse individuelle mennesker som ønsker kontakt og relationer til og med mennesker, ikke til institutioner og mastodont organisationer, hvor vi reduceres til et 10 cifret nummer.

Enhedslisten, som parti, er ikke fremtiden heller, men det er måske det bedste bud vi kan få i dag, på den retning det skal gå for at vi alle, globalt set, får bedre omstændigheder at leve under.

Der finde mange bud ude omkring på hvordan ”den bedste løsning” ser ud, internettet og Google giver hurtige svar på dine søgninger. Jeg selv har stor tillid til at den model som ”Balanced view” står for med grundsætningen: ”For the benefit of all”, du kan læse mere selv her:

http://www.greatfreedom.org/index.html .

Vil du opleve det selv, er det ganske enkelt, for du kan tage 2 timer med bil eller lidt længere med tog og bus til Emmaljunga i Sverige og besøge deres smukke center der.

http://www.balancedview.org/training/by-location?id=111

Det fungerer, enkelt og fint, i samarbejde og samvær mellem mennesker, uanset alder og nationalitet. Det er en fin pointer for menneskeheden. Jo, og der er centre mange andre steder i verden også, men faktisk blev det sådan at centret i sverige blev det første.

Der er intet center i Danmark, måske er vi blevet for selvfede og lader os umælende begrænse af grænsbomme fra DF? who knows.

Jo lige en ting mere om Great Freedom, det er gratis hvis du ikke kan betale, og du kan downloade mængder af "talks" og bøger helt frit.... for the benefit of all... hvor DU netop er inkluderet i dette ALL.

Smørbart direkte fra køleskabet...

4. Aug 2011 23:24, GreyT

Overskriften beviser min modtagelighed for reklameindslag, og hvorfor så lige den hukommelse.

Jo, som en del af madplanlægningen til min tur nordpå, indhandlede jeg et par pakker Herkules rugbrød en omgang blomster-honning i plastflaske, kræver ingen kniv til påførsel, samt en bakke kærgården i øko udgave. Min tanke var at denne kombination kunne forhindre jeg døde af sult inden jeg nåede første civiliserede spisested nordpå.

Nu var det rimeligt varmt da jeg drog  af, omkring de 20 grader, så jeg vidste at smørret ville blive rimeligt flydende, nå, men så ku jeg jo drøne det ud var ræsonnementet. Næste morgen var temperaturen nede på 11 grader da jeg indtog morgenmaden: kildevand pr flaske, rugbrød med velsmurt kærgården, minus honning! Æv.

Den kom for en dag meget senere da jeg i en af bagagerummets hemmelige aflukker (gen)opdagede posen med øl, dåsemad og honningen. Stil over Mercedes må man sige, der var også gulvtæppe inde i dette lille siderum, så måske var det derfor Janice Joplin sang: ”Oh lord, wont you buy me a Mercedes Benz”

Det med det smørbare holdt hele turen igennem, også da rugbrødet var sluppet op og jeg gnavede mig igennem adskillige Wasa-Rågi knækbrødspakker. Så lige den rejse ku gøres uden indbygget køleskab, og på selve Nordkapp var det så koldt at hånden rystede let inde i bilens 4.5 grader rumtemperatur, men det er rigtigt, Kærgården er skam smørtbart direkte inde i køleskabet.

Fik jeg så ikke andet end dette på hele turen? Jo da, men jeg må erkende at selvom planlægningen indebar gode stop på tidligere besøgte rastepladser og spisesteder undervejs (jeg boede i Stockholm i godt 5 år, indtil 1991) så var hukommelsen blevet noget mixet op, og den kæde der dengang hed ”Checkers” og var rimelig god, var åbenbart gået ud af det marked, og erstattet af udbydere af rimeligt non-exiting choices. Må sige det var noget af en kold tyrker, at møde den realitet, som altså var helt ude af sync med min planlægning.

Jeg havde også en stor pose gulerødder med, så kæberne ku føle sig beskæftiget, men fandt ud af at for mange gulerødder fuckede peristaltikken op længere nede i systemet. Det ku lidt holdes i ave med en af de medbragte pærer og lidt tørt knækbrød, men mine mundvige begyndte rent madmæssigt at få en noget nedadbøjet krumning, efterhånden som de manglede fabelagtige-spisesteder-langs-min-rute nægtede at manifestere sig.

Hudløst ærligt blev det oftest den sikre vinder ”Grillkorv” på næste Statoil tank, ofte med ”mos”. Jeg ved ikke hvordan det blev lavet, vil heller ikke vide det, men ved siden af de roterende pølser af ukendt alder og oprindelse stod der et mindre apparat som ved tryk på en knap på få sekunder udspyede en tyk stråle af en hed hvidlig substans direkte ned i en papbakke, det var ”mos”. Formodentlig er det kartofler i en slags pulver eller flageform som er ”pre-cooked” og som så mixes med instant-hot-water.

Anyway, en bakke og et antal grill-korv, viste sig at indeholde nok energi i kalorieform til at jeg fik løftet humøret og en velfyldt oplevelse i maven, som ku holde sig forbavsende mange kilometer.

Var det så Statoil-to-the-max hele turen? Nej, jeg vovede pelsen og testede en række lokale etablissementer med varierende udbytte. Alt i alt satte det Grill-korv, i Norge Grill-pølse, (men fortsat på Statoil benzintanke) i relief som en kulinarisk lækkerbisken.

Og… der var et sted i Norge hvor jeg fik en helt uventet madoplevelse. Hvor der var husker jeg ikke i skrivende stund, andet end det var mellem Alta og Narvik på E6.
Jeg var sulten, og ku med glæde læse på et stort skilt at i næste by ville der være en stor cafe i første hus på højre hånd. Placeringen var korrekt, og det var aldeles lukket og slukket; rimeligt surt for maven. Dog, i nabolaget skimtede jeg et statoil-skilt, og jeg kørte hen og tankede, og gik så ind i butikken, men nej de havde IKKE servering af pølser mv. Lige inde jeg olmede ud til mit tørre knækbrød så jeg der var en sidedør i butikken og derinde var der sørme en cafe af en slags, ikke stor, måske var der plads til 12 mennesker ved 3 borde, men det der fangede min opmærksomhed var kokken bag disken, han havde ægte ”Chéf-jakke” på, altså sådan en hvid figursyet jakke med to rækker sorte knapper ned foran, noget jeg ellers kun har set på mere fancy gourmetsteder rundtomkring. Et kig på menykortet viste at ud over pizza og burger ku man få rimeligt, på papiret avancerede, steaks osv.

Så stor tillid havde jeg nu ikke til den hvide jakke, så jeg tog dagens specialitet, fordi den logisk måtte være næsten klar til fortærelse og den lød simpel: Svinekød i krydret sauce m kartofler.

Jeg stortrives med kartofler, og i Norge prissættes de næsten som trøfler, så det så fint nok ud. Der gik et par minutter så havde assistenten en kvinde i blåt dress, som jeg først skød til at være asiat, men som var en lokal same-dame med et vindende smil, anrettet salat og tilbehør sammen med nogle velkogte kartofler og grøntsager og en rigelig portion kød og sauce. Det duftede dejligt og det var simpelthen så lækkert, jeg ku ikke have lavet det bedre selv. Jeg blev så overstadig at jeg bød mig selv på våfler med multebær til dessert, og gav mig tid til at rose maden. De blev glade begge to, for min tak kom fra hjertet, og lidt længere nede  

Jeg husker ikke lige nu hvor jeg fandt et sted at sove, men jeg er sikker på jeg lagde mig med et mæt udtryk omkring munden.

På myrens fodsti….

11. Jul 2011 15:06, GreyT

 
Overskriften er lånt fra Møllehaves bog. Med samme titel… og nu har de lukket hans stamværtshus ”D’Angleterre”, ak ja.

Nej, men den randt mig i hu ude i haven, hvor myrerne ikke bare har en fodsti, næh de har annekteret haveslangen som deres personlige highway, der er fart på, og retningen ja den gir sig selv, frem eller tilbage.

En flygtig humoristisk tanke opstår: Hvordan reagere de på at jeg pludselig kobler andre slanger på? Hører de i deres myre-trafik-radio: ”Undgå motorvejen efter svinget ved æbletræet, der er sket en katastrofe, vejen er forsvundet og med den 7000 af vores kære brødre…

Og disse brødre hvordan opfatter de at ”omverdenen” i bogstavelig forstand er væk?
Jeg ved det ikke, men kan konstatere at de rimeligt hurtigt genopdager strækninger af haveslangerne, som de kan bruge, ligesom de benytter grene på skovbunden der ligger nogenlunde i den retning de søger. Fascinerende at de kan opretholde fart retning, hilsen på og godkende / godkendes af andre myrer som tilhørende klanen, mens de tumler af sted med deres byrder.

De må jo have et kompas eller mere korrekt en myre-gps for de finder vej, uanset om de kan se deres mål, det være sig boet eller flokken af bladlus højt oppe i et træ.

Så runder jeg hushjørnet og fanger solens varme lys i kirsebærrenes røde kinder. Uendelig ukompliceret lykkefølelse: at række op og fange en håndfuld spiseklare saftspændte røde kirsebær, at mærke sødmen sprede sig i munden, og ubekymret spytte stenen ud, retur til naturen for at den ad åre, måske, kan blive til endnu et kirsebærtræ som en mand standser under for at glædes, spise og fundere?

I denne philosophiske mood ser jeg en humlebi der sidder på et blad nede i solen og bringer sit flyveudstyr i orden. Kan den se der sidder noget på dens ben, eller klør det? Og hvornår ved den at den er klar igen? Vist kun mig der stiller det spørgsmål, humlebien flyver, sætter sig og flyver. Jeg har altid holdt af humlebier, eller brumbasser som de hed i min barndom, dengang Dahliaer hed georginer, og små drengefingre forsigtigt aede brumbasserne på deres spraglede lodne bagkrop. Måske kom sympatien også nemmere dengang fordi deres farver mindede om lakridskonfekt striberne.

En kamphelikopter, i form af en Guldsmed (Dragonfly) patruljerer i kanten af kirsebærtræets skygge. Den er lydløs og elegant, stopper og vender på en tallerken. Er du heldig, kan du høre knaseriet, når den fanger og fortærer et insekt undervejs, bogstaveligt talt ”on the fly”.

Dragonfly er  et af mine totemdyr. I Native American  mytologi står den for ”Illusion”. Der er glæde i hjertet over der er så mange af dem lige her, hvor jeg er.

Og ja alt hvad jeg ser , og ser på, er på sine egne måder også illusioner, og noget der er mere konkret og alligevel usynlig, fornøjer sig åbenbart med disse illusioner.

Livet er lige NU, med myrer på slangen og kirsebær i munden.

GreyT

Livet i vita wrap filmen

14. Mar 2011 17:29, GreyT

Alt er relativt som man siger, og de seneste dages voldsomme begivenheder, såkaldte naturfænomener, fik mig til at se om det kunne visualiseres op en håndterbar måde. Det er her husholdningsfilmen kommer ind, om lidt.

Jorden er pr definition 40.000 km (det er måleenheden der er defineret som denne brøkdel, ikke omvendt). det giver en diameter på 12.732 km og dermed en radius på det halve, altså 6.366 km.

Alt liv som vi kender til det findes 10 km oppe i luften og 10 km i den dybeste havkløft (tilnærmede tal for enkelthedens skyld). ser man dette "livsrum" i forhold til radius bliver det 20/6366 hvilket er 0.00314.

Forestil dig nu en basket bold, og jeg vil her antage den er 30 cm i diameter! hvis nu det var en model af jorden hvor meget ville livsrummet så fylde tror du.

En basket bold er lidt knopret, bare lidt, men de højdeforskelle der er dækker med god margin de forskelle der er i jordens struktur, tankevækkende ikke. 

Og det lag som der findes liv i svarer så til at du giver basketbolden et lag med en plastfilm som er ca 0,47 mm tyk altså en halv milimeter i tykkelse. inde i dette lag foregår alle vore aktiviteter og handlinger.

Siger vi dernæst at de fleste mennesker bor inden for 0-2 km så bliver vores lebensraum representeret af et lag der er 0,047 mm eller 47 my, og det er her vitawrappen kommer ind. for ifølge min rulle er denne folie 12 my tyk. så tag en basketbold læg 4 lag vitawrap på (kan være svært, medgivet, men tankemæssigt så) og du kan se hvor du lever, hvor alt foregår og forgår.

Samtidig sætter det også visuelt perspektiv på de "store" set med vores myreøjne hændelser. at Japan har rykket sig 4 meter, er ikke muligt at notere på den bold, og et vulkanudbrud eller en reaktor der som i Tjernobyl skyder en hilsen op i atmosfæren, vil stort set dårligt kunne erkendes, højst som en punktvis uklarhed i filmen.

Mange satellitter mv kredser ikke langt ude i rummet de fleste nærmest kravler henover boldens overflade bortset fra de geostationære som ligger godt 35000 km ude, svarende til 3 boldes afstand.

Måske vil du huske dette perspektiv, næste gang du lægger noget i vitawrap? at i dette tynde lag der lever de fleste af jordens mennesker, dyr og planter, med samt alle vores følelser emotioner konflikter krige og glæder.

Når der nu ikke er så megen plads så ku trængslen måske blive mindre, ved at vi dropper det overflødige og giver glæde og kærlighed pladsen på første række i denne vores livs FILM :-)

GreyT 

Universet og så "mig"!!!

20. Feb 2011 11:43, GreyT

Har du nogensinde stået ved havet og betragtet det? Lyttet til bølgernes brus? Eller var der helt stille med havblik?

Oplevede du at en bølge syntes den var udenfor, at den ikke hørte til, at nabobølgen var meget flottere, fik mere lys og opmærksomhed? :-)

Og måske så du en extra flot eller dramatisk bølge som du ville tage med dig hjem. Du kan kun gøre det med et foto, og det er ligesom ikke det samme. Men hvis vi for eksemplets skyld lader som om vi kan, hvad sker der så? Jo der er den der enormt flotte bølge, og du har en stor flaske eller beholder, som du fanger din bølge i. Du tager den med hjem og vil vise den frem ... hov nu er der jo bare vand i flasken! Hvor blev bølgen af :-)

Det er jo ok for det er virkeligheden. Vi blander det bare lidt. Bølgen er bevægelsen, formen lige i det nu, og det nu... en form, en bevægelse som kun opleves fordi vandet følger formen, følger energiflowet. Tager du havet væk forsvinder bølgen, som form, så? Næ, måske, selvfølgelig, alle svar er mulige. Men i hverdagen ser vi bølgen som havet i oprør i bevægelse, somom det er havet der ud fra sin egen identitet og humør viser tænder eller er helt stille :-)

Men det der faktisk sker er at et energifelt /fænomen (vi kalder det vind, men hvad får egentlig vinden til at blæse) får aktiveret en bevægelse i vandet, får givet form til det vi ser som bølgen. Altså direkte sagt, et energiflow vi ikke kan se direkte viser sig gennem den form det skaber. 

Hvor vil jeg hen med denne metafor! Jo den er brugbar for mig, i dette nu, som billede på mig selv, som identitet og form.

Som menneske er jeg underlagt min prægning fra omgivelserne, det er med til at give mig min identitet, mit særpræg. det som gør at jeg netop er mig og ingen anden, at der ikke findes nogen mage til i hele universet ;-) og derfor sammenligner jeg mig konstant med de andre for at se om jeg er MIG og om jeg egentlig ikke er bedre smukkere mere ægte mere oplyst, whatever.

Og dette, at jeg tror jeg er separat fra resten, af universet, er den helt store fejltagelse. Jeg er en manifestation i et energiflow som ligger udenfor min fatteevene, mine sanser som menneske i form, og derfor falder det så nemt og ligefor at sige jeg er mig og jeg er alene, men jeg findes ikke, som en singularitet, der findes ikke nogen Palle, hvor hver eneste fiber organ molekyle er betegnet med "Palle", Der er en energivibration som i et Kosmisk picosekund vibrerer og giver form til mig. et øjeblik efter har jeg en anden form (og et andet navn hehe).

For enkelthedens skyld kan vi sige at hele vores solsystem, ja hele "vores" univers blot er lige som en kuldegysnings sitren i dette totalt overordnede energifelt. Så kan vi kalde det zeropoint field eller sorte huller. Alt hvad vi siger er rummet i, og begrænset af formen, af det at være menneske med 5, evt 6 sanser.

 

Det er så smukt at stå ude en stjerneklar nat, som den i går hvor det var fuldmåne. Der er nattemørket og stjernerne. og er månen væk, så kan man visse steder se Mælkevejen, som er vores galaxe (jo vi har taget ejerskab af den, vi er konger af guds nåde)

Men det er ikke sandt at der er bælgmørkt, at der ikke er "noget", bortset fra stjernerne, som i øvrigt er lysår borte, der er masser af energi, det er blot vores øjensans som er så uendelig begrænset i sin formåen. Himlen er ikke sort, om natten, vi kan bare ikke opfatte alt det der fiser rundt om og igennem os. Godt det samme, vi ville blive skræmte over alt det der findes, og alle der i dag protesterer mod højspændingsledninger og mobilsendermaster ville lynhurtigt stoppe piben ind (sorry det er et udtryk fra dengang vi ikke tog os af tobakkens skadelige virkninger).

Og for at vende tilbage til min tråd, så er kosmisk strålin ikke noget udenfor som rammer os her inde i vores lille "beskyttede" verden. Det er samme energi, som giver os form som giver strålingen form. Derfor er alt inkluderet, indeholdt. Også det jeg ikke forstår, som jeg nødtvunget må sige at det ligger udenfor min fatteevne (og som jeg sætter et projekt op om at det vil jeg faneme kunne gennemskue og sætte på en naturlov en dag). Alt er inkluderet i... ??? ... i dette der ikke kan sættes navn eller label på som vi derfor efter overbevisning kalder gud, altet, awareness ... whatever.

 

Så en lille snip på youtube forleden, en viis mand "Adyashanti" talte om "minden" som konstant forsøger at finde løsninger på alle mulige problemer, som allesammen slet ikke eksisterer, det er cool.

http://www.youtube.com/watch?v=j_88EQcVyww&feature=related

Og dette link til Gangaji er kort og precist: "be still"

http://www.youtube.com/watch?v=Tp49VmzwxI4

ha en go dag


What is coherence and how can I increase mine?

27. Nov 2010 14:19, GreyT

Nedenstående er fra www.heartmath.org hjemmeside under FAQ, og jeg synes det er en fin beskrivelse. Den gør det også nemmere at vælge at anvende  min emwave enhed i det daglige:

Question: What is coherence and how can I increase mine?

Answer: The Institute of HeartMath talks a great deal about coherence – heart coherence, heart-rhythm coherence, physiological coherence, etc. – because the state of coherence is so important in helping each of us maintain our mental, emotional, physical and spiritual well-being. Coherence, in relation to any system, including the human body, refers to a logical, orderly and harmonious connectedness between parts. Borrowing from physics, when we are in a coherent state, virtually no energy is wasted because our systems are performing optimally and there is synchronization between the heart, respiratory system, blood-pressure rhythms, heart-rate variability patterns, etc. When we speak of heart-rhythm coherence, we are referring to smooth, ordered heart-rhythm patterns. Among the many benefits of coherence are calmness, good energy levels, clear thinking and proper immune-system function.

Each of us is capable of achieving, maintaining and increasing our coherence. One of the simplest and quickest paths to heart coherence is through intentional positive feelings – compassion, caring, love and other such emotions. In contrast, we can quickly become incoherent when we experience negative attitudes such as anger, fear and anxiety. A wonderful first step for learning how to increase your coherence is through HeartMath’s Coherence Coach®, a downloadable, interactive software application that includes the highly acclaimed Quick Coherence® technique for achieving coherence, refocusing emotions and releasing stress. Once learned, the Quick Coherence technique only takes a minute to do. All of HeartMath’s easily learned tools and techniques take minutes or less once learned. Read more about the Coherence Coach®.

Et referat fra DDPV (De Døde Poeters Vandrelaug).

21. Nov 2010 12:54, GreyT

Den forSTOKkede (neu)ROSE!
Eller noget om at være udenfor.



Det var en af de dage på Langebæk. Mine fødder havde endnu en gang ført mig ud ad skovens slyngede grusstier og linealrette veje.

På tilbagevejen, i splittet mellem reflexion over livet / nuet (same, same but different?) og så tankerne om varm the og kage, så jeg en malplaceret stokrose, der stod i svinget af grusvejen ved grevens park.


Der kom et øjeblik af genkendelse og kammeratskab, "nå, du er også udenfor!" for i min verden hører stokroser til, op ad hvidkalkede bindingsværkshuse med stråtag og solskin. Ikke i en grusrabat på en skovvej i selskab med høje slanke teenager bøgetræer, og så i gråt vejr.



Som jeg stod der og ynkede vækstens fejlslagne liv blev jeg klar over at der stod en gnæggende personage ved siden af mig på skovvejen. Han var klædt lidt aparte, i forhold til årstiden og vejret, men det syntes ikke at anfægte ham det ringeste. Han var rimeligt høj og mager, det smalle ansigt bekymret furet og ikke vildt pænt. Jeg tænkte lige der at her var da en person med ringe selvværd og en nølende pleaser vinkel på livet. Siden han ignorerede mig satte jeg ham hurtigt i båsen ”ikke nærvær” en der forglemmer sig i sin egen (fantasi)verden. Altså min diametrale modsætning ;-).



Gnæggeren havde åbenbart en dialog med sig selv angående rosen. Noget om den stakkels vækst, der var UDENFOR alle herlighederne inden for hegnet til Grevens prægtige park. Jeg syntes at høre brudstykker om piger og svovlstikker og svinerøgtere og våde prinsesser på den forkerte side af muren. Det sidste fik mig til at tænke på om han mon var fra Berlin, men han lignede hverken Brecht eller en fra Stasi, så jeg lod det passere som en særlings mumlen.



Hastige skridt i gruset fik mig tilbage til nærværet. En ny mandsling kom energisk vandrende mod os, uinfattede briller på næsetippen og en spøjs hat kækt tilbage i nakken. Også han var klædt i anderledes klæder. Han virkede manisk hvor den første var mere sørgmodig i sit kropssprog. De to som på sin vis syntes at genkende hinanden, var åbenbart i en ivrig, uenig disput. Jeg kunne ikke høre detaljer, det var lige som deres ord oftest fordampede i luften inden de nåede mig, men jeg fik dog hørt den bebrillede ytre til den gnæggende: ”Min kære Andersen, jeg siger Dem, man skal møde ham hvor han er…, Deres snak om at være udenfor gavner ikke dialogen, hverken med en person eller en metaforisk stokrose ”.


Så skridtede han hastigt videre, alt mens denne Andersen mumlede:” Jeg er i hvert tilfælde ikke navngivet efter det sted hvor man begraver de døde”, men jeg så ingen smil i øjnene hos ham over dette.



Så var han også væk, og jeg stod alene tilbage, der på skovvejen. Tankerne om kage og hygge vendte tilbage jeg ilede mod bordets glæder.



Det var da jeg kom tilbage til min munkecelle jeg opdagede der var en SMS på min mobil (iPhone3, bare så du ved det). Den var lang og jeg læste med forbløffelse dette:

”Hej lange skævnæse med de ustrukturerede totter øverst. Jeg kunne ikke undgå at deltage i dine og de andres tanker, som i passerede forbi mig. Der blev sagt adskillige ord som er menigsløse for mig, så jeg har Googlet dem på jeres Internet, for ligesom at finde ud af hvad de ord betyder i ”jeres” verden.

Den vending ”at være udenfor”, synes jeg er vældig interessant, al den stund at alt er forbundet, ja mere end det: Alt er et / Et er alt. Der er ikke dette og hint, som adskilte ikke forbundne eller relaterede enheder. Altså er jeg muntert forundret over paradokset du især udtaler og udtrykker, nemlig at du altid føler dig udenfor! Du er mest fokuseret på at komme ind i varmen at være en del af, men altså, det er, sagt med Andersens ord, Åndshovmod: at ville gøre sig aparte/bedre, at gøre sig så god, at man kan sætte sig udenfor og over andre.



Så for at gå direkte til sagen, så er jeg på ingen måde udenfor eller sølle eller noget som helst af det du og de to andre gespenster udtalte og tænkte. Jeg står her, fordi jeg gør det. Jeg har ingen tanker, ønsker eller længsler om at være et andet sted, som du udtrykker det. Jeg er en mulighed i universet i jeres ”Altet” som udfolder sig, som manifestere sig i form lige her og nu. På dette sted har jeg samme fuldgyldige muligheder for at udfolde hele mit kosmiske potentiale, som stod jeg et hvilket som helst andet sted. Uanset om jeg var faldet på klippegrund eller på børdig markjord så er jeg lige god for det, lige lykkeligt stillet, eller hvordan du eller som menneske nu vil udtrykke det. 



Så du menneske i form, selvom du synes du ikke er forbundet, blot fordi du kan flytte dig rundt på dine fødder, så er du en del af, så ER du, DET. Selv dine tanker om at du er uden- eller indenfor er inkluderet i dette, du så emsigt forsøger at distancere dig fra. Derfor er dette mit budskab min delte hemmelighed med dig: Du er det hele, alt er inkluderet i dig med dig. Du kan med sindsro sige de forbudte ord ”I am THAT”. Du skal ikke først til prøve eller gå frygteligt meget igennem (det som Andersen så malerisk, og fuldstændigt usandt beskriver i sine eventyr)… (For god ordens skyld så er eventyrene også inkluderet i THAT).



Der stod jeg så måbende i rummet, først med den nærliggende tanke, altså helt ærligt en stokrose kan da ikke være on-line. Jeg kiggede ned på displayet, og teksten var væk, men den var fuldt tilstede i mine tanker i min bevidsthed. 



Det var sgu pudsigt at indsigter også kan komme på den måde sagde jeg ud i rummet, som åbenbart inkluderer alt! Aha, var der ikke kage deroppe, jo naturligvis, den er også inkluderet, jeg er ikke uden for, uden kage. Omlidt… ( i det nu der er stærkt på vej) vil kagen være inkluderet i mig ☺



Og da jeg er alt, kom det til at ske på den måde… den smagte dejligt.



P

The hidden Kings of the virtual Dinosaurs

20. Jul 2010 23:39, GreyT

I did not forget these two when I wrote the list, I simply had not found the words to adhere to these giants, but now I have!

 

Work, (working, worker)! The Tyrannosaurus REX of them all!

·        This virtual monster rules and dominate all other Dinos, and us too. WORK devides us into two groups, those which do have a job, and therefore have a legal right to live and get benefits, and those without a job, socalled unemployed individuals, that live by our “mercy”
To frame it very harsly : “Arbeit macht frei”. This bold statement was heralded over the gate to  Auschwitz, the infamous Nazi camp in Poland where some 1.500.000 people where killed. (if you get offended that’s you right, but check your indignation with the Dinos first).

We are totally subdued by this dominating REX. We accept to be labelled by our work description, and all these labels form an intricate web far surpassing that of the caste system of India or similar. It is well to know ones place in this hierarchy, lest not to stand out and risk getting downgraded, or worse of all, loose the JOB, thus becoming an outcast.
We even accept to devide our entire life into work-time and non-work-time. The latter mostly turning into a frantic-maniac-effort of doing … in reallity we are trying to squeeze so much activity into our socalled “free-time”, that we get as stressed by it as we do by our effort to keep our JOB.
So in all this Hamsterwheeling, where are YOU, Are you living? Is it worth it?
(Ah, sorry but here comes the Profit- Dino)

But there are no other options all the Dinos will croone into you ears !!!
So have I lost my marbles afterall, no work no jobs, the world will stop within seconds if everyone is put onto the street.

Sure, but that’s not the aim of dethroning T-REX-WORK
I Say onto YOU, there are other and far better options.
 
Nobody should have to work, but every human should regain its birthright to have SKILL and use their specific SKILL for the benefit of ALL.
You may be the best Brain-surgeon in the world / on the block or a talented storyteller that can grab the loving attention of any skinhead or depressed child.

I truly believe that the sum of SKILL residing in the whole human species by far surpasses any amount the total global work-force can sum up. And I do believe that this gigantic pool of skilfulness will show that no area of human life is left un- or under-resourced.  

Such beauty and calmness, to know that every second of my life I live the full potential of my skill(s) for the benefit of ALL (which still include me).

 

Transport

·       Of course transporting and transportation is not out, but the way it runs our lives together with the gang of Dinos is remarkable.

Next time you are in a Supermarket or a Mall, look at the shelves, how much is grown ‘round the corner? Nothing, it all comes to the shop by some form of (long)distance transportation. Year round you can get fresh salad, fruits, meat, fish and spices that comes to a shelf near you from all over the globe. And you don’t really think of it do you? Not until the avocadoes are sold out and you gets pissed at the shop-owner, because you wanted to serve these as a starter to you guests? So what is he up to, its he’s goddamned responsibility to make sure your dinner is a success… :-(
 
The same goes for any other item, especially electronics. These days “everything” is manufactured in China. The parts gets shipped to China, assempled, and shipped on! Why? Because labour is cheaper there than in Korea, which I think were the destination used before, in this very special Hamster-wheel of so called world trade.

Maybe, I say, just maybe we could be of better and live more varied without sending every thing twice round the globe?

Maybe it will no be so bad after all, to experience that bananas or strawberries actually have a season, and in that season you can grow them your self or get them from your neighbour? And outside that season there are other things to get and eat. Something that in all honesty can be called Local and Organic.

I call for the skills of all good humans to develop and design efficient and organic-friendly means of transportation, for any item in true need of transport and for humans, should they need or wish to travel.

 

The demise of the virtual dinosaurs

19. Jul 2010 20:09, GreyT

We know that dinosaurs were huge and scary. We look at them as rulers of the planet, and had it not been for a random meteor some 64 millions years ago they would probably still have been here, and mankind would never have developed!

Today we face some other dinosaurs, some very huge dangerous monsters. If we as a species shall be able to continue living we must bid these dinos goodbye.

It is not a matter of designing fearsome weaponry or other schemes to root these monsters out. That’s truly Mission Impossible, because all these monsters are virtual beings. They have no physical form, yet the move around and RULE in all our daily lives.

These are the dinosaur monsters totally ruling our lives today, singlehanded or in cooperation with fellow dino’s, but they all MUST go:

·      Greed

·      Money

·      Profit

·      Interest rates

·      Banking

·      Corporations (which is any organisation that focus on profit for shareholders, rather than on what and how they manufacture / produce)

·      Business plans are more important than any kind of living organism

·      “Bigger is better”

·      “Faster is better”

·      “More is better”

·      Use, and throw out

·      Mankind is superior to Nature

·      Survival of the fittest (Darwinism)

·      Vanity, the ME ME ME, then maybe my neighbour

·      Armageddon will / must happen

Please remember that this is just my version, still I hope it will give you time and inspiration to reflect and act!

There are two major things that will help us in our effort to survive. The constant questions you put to yourself in every single acts in your daily life: “Is this for the benefit of ALL?” and “Do I really need this?”

If you cannot truly answer yes to the first question, then you do not really need it either, and please do remember: YOU are included in this ALL.

Should you for some reason still feel you need that specific item, take a look at the list and recognize if a Dinosaur is talking.

---

I know they will fight back, they have supporters, but these Dinosaurs are truly virtual, like ghosts, without substance of their own, and they are only kept alive by our fear of them.

Face them unflinching, with clarity, resting as awareness in this beautiful moment of NOW, and say: “I am taking a new track”.

 Aho

GreyT

You were born for such a time as this!

6. Jun 2010 13:04, GreyT

Indeed interesting and reassuring to read this and other books on the, quite hyped, subject of what will happen in 2012.

To fall for the plot that we will all go together in 2012 either in a tidal wave or smashed by a huge meteor, so we might as well grap all we can now...--> why care about the consequences, is kind of political-greed-Hollywood spin-doctor style.

We have more options, and yes,  We were born for such a time as this!

 

Quotes from then book “The Mystery of 2012” – Predictions, Prophecies & Possiblities. (Page 424-426 by James O’Dea).

… This then is the time of her call, the call of Nature resonating through the spirals of countless galaxies, inviting us to come into presence, to full attention and a deep remembrance of our ties to the whole, ties that can never be dissolved. As humans we have been given a reflective consciousness and a capacity to witness the flow of life beyond the perimeters of the self and its particular needs and preoccupations. This capacity is so much more than an intellectual capacity to reason, analyze problems, and predict consequences. It is a capacity to feel the resonance of the wider universe, a more inclusive world, and to experience a deep reverence for all life.

We now know how intimately the body feels and senses the world around it. Our hearts orchestrate a symphony of electromagnetic and biochemical resonance when they feel the presence of love. The circuitry of our brains fires new neural pathways when it encounters fresh meaning and new insight.

Our consciousness is most deeply perceptive and lucid when it is spiritually immersed and compassionately involved in the unfolding of the full range of experience—in other words, when it is paradoxically both detached and engaged. This detachment is not a separating or uncaring stance; as many of the traditions point out, it is a deep surrendering and a releasing of the struggle of the small will, so that it is not confined by the logic of narrow self-interest. In this kind of surrender, we experience a profound trust that, below the surface of the visible world, there is a vitality, an inspiring aliveness, and even a source of greater guidance. As detachment nurtures our sense of mysterious connection to a story so much larger and so much more multifaceted and dimensional than our little local identity, we are freed to engage in serving the world with a greater sense of being representatives of that great story, rather than missionary partisans for some narrow aspect of it. Our ability to develop an inclusive compassion is greater now than it has ever been. Of course, we have far to go, but we see global responses to natural catastrophes and diseases; we see a rise in philanthropic ventures and hundreds of thousands of organizations promoting rights, ecology, and poverty alleviation and as many celebrating arts and culture.

GLOBAL HEALING
Now imagine this responsiveness multiplied across religious and cultural divides—not stuck in punitive approaches to crime and violation, but rather applying healing and restorative modalities, and also restoring local economies and ecologies, building communities skilled in dialogic approaches to conflict, and cultivating appreciation for diversity.

For some, it will be hard to see that humans can and will evolve in this way; polarization has a way of fixating our attention and pulling us into its fragmentation and division. The sheer scale of corporate control and military budgets can paralyze us with feelings of powerlessness, and the persistent shallowness of political life can lead us to cynicism. But, like buds that have held tight in their own growth, humanity will blossom. Our blossoming will be the emergence of a consciousness no longer trapped in the old dualities, but reaching and spreading out beyond all narrow beliefs, identities, and affiliations. Our blossoming will come from inside the corporate world as well as outside, from inside and outside of politics, from transformed models of activism and altruism. Our collective emergence will be defined by feelings of oneness and communion with "all our relations." It will be accompanied by feelings of great expansiveness and generosity. We will want to open to others, to fully greet them with an appreciation for the mutuality of all suffering.

When we are ready to open up to one another, the first thing that becomes visible is the wound. Wounds need to be cleaned before they heal. Our wounds and the wounds we have inflicted on Nature are one. The wound in Nature is gaping; it is time to heal it. What a rich time of healing lies ahead. It has, of course, already begun. Visualize engaged healing activity in every sphere and across the planet from 2012 to 2020, and you will get a taste of things to come.

You were born for such a time as this!
---

I also recommend  "Fractal Time" by Greg Braden and "Spontaneous Evolution" by Bruce Lipton and Steve Bhaerman.

 

 

Quote from "Spontaneous Evolution" by Bruce Lipton & Steve Bhaerman

30. Apr 2010 19:37, GreyT

This is probably the most important book I have read, ever. You should give these insights to yourself. Below is todays quote :-)


CHANGING THE GUARD

AND RE-GROWING

THE GARDEN

 

 

"Why don't we go for Heaven on
Earth, just for the hell of it?"

Swami Beyondananda

 

There's good news, and there's bad news. The bad news: civilization, as we know it, is about to end. Now, the good news: civilization, as we know it, is about to end.

True, the seemingly insurmountable crises that currently challenge our existence can be taken as an obvious portent of civilization's immi­nent demise. However, below the turmoil evident on the surface, there is an even deeper, more profound reason as to why our civilization is end­ing. The core beliefs upon which we have built our world are leading us to our own extinction—that's the bad news.

The good news is that new-edge science has drastically revised our current paradigm's core beliefs. By definition, revisions of paradigmatic beliefs inevitably provoke a profound transformation of civilization as its population assimilates the newer, more life-sustaining awareness.

More good news is that ours is not the first Western civilization to rise and then fall out of favor. Three earlier versions of civilization—animism, polytheism, and monotheism—preceded and contributed to today's cul­ture of scientific materialism. So, there is precedent for the furthering of our evolution.

 

 

SPONTANEOUS EVOLUTION

As with any living organism, the birth of a civilization is initially characterized by a developmental period during which novel cultural ideas are introduced to the mainstream public. As a society matures, effec­tive life-enhancing beliefs become canonized and perceived as cultural law, and these concretized beliefs lead to rigidity in a society's behavioral patterns.


Over time, a society's fixed beliefs inevitably precipitate irresolvable environmental challenges. At this stage of its life cycle, the cultural main-stream's inherent rigidity expresses itself as an active resistance to change, even when confronted with life-threatening crises. Inflexibility in a time of upheaval precipitates a rapid decline of the aging society.

Today's world situation reveals that we are deep in the throes of global life-threatening challenges that are directly linked to civilization's misperceived societal truths. We are entering a transition period between a civilization that is dying and one that is struggling to be born. From the ashes of the old civilization arises a new one—we are living the story of the Phoenix.

Every day, increasing numbers of people are awakening to the real­ity that civilization, as we know it, is going to end. This conclusion isn't exactly a surprise; a world in chaos with overwhelming crises can be taken as a reliable warning of imminent upheaval. Now that we have been fore-warned, are we forearmed to deal with the exigencies of such a massive social upheaval? Perhaps a more important question might be, "In the inevitable transformation of our world, will we be able to avert the trauma of revolu­tion and, instead, opt for global healing through evolution?"

 

THE FORK IN THE ROAD

We are now speeding toward our third transit of the balance point between the spiritual realm and the material realm. What lies before us when we arrive will be defined by our choice between two alternative paths. We may choose to stay in the same familiar world of dueling dualities, wherein religious fundamentalists and reductionistic scientists continue to polarize the public. This path will obviously continue to take us toward the same destination we are heading to now—imminent extinction.

Or, as we return again to the balance point, we may choose to resolve our differences by seeking harmony over polarity. By combining formerly factious elements into a unified functional whole, we can open the door, transcend historic dualities, and experience an evolution that will provide for a higher-functioning, more-sustainable version of humanity.

The potential behind such a seemingly miraculous resolution is not based on some pie-in-the-sky, Pollyanna thinking. The positive vision supporting this probable future is inherent in the wisdom offered by civi­lization's basal paradigm. However, we are not speaking of the wisdom of the current civilization's paradigm, a belief system with flawed myth-perceptions that directly contribute to today's global chaos. Rather, we are speaking of a new basal paradigm, one based on an integration of new science and ancient spiritual wisdom. While no official name has yet been designated to describe the next version of civilization, we will identify the new basal paradigm as holism.

As with civilization's previous paradigms—animism, polytheism, monotheism, and scientific materialism—holism must provide accept-able answers to the three perennial questions prior to becoming civiliza­tion's official basal paradigm:

 

1.    How did we get here?

2.    Why are we here?

3.    Now that we're here, how do we make the best of it?


Tags

Arkiv